
VELKOMMEN TIL EN DAG MED FOKUS PÅ DIG

En dag med fokus på dét, der nærer dig. På at vælge sig selv til, mærke sine behov og integrere dem i sin hverdag.
Har du lyst til at:
– reflektere og mærke ind i hvad der giver glæde, meningsfuldhed og nærvær i livet – for dig?
– få konkrete værktøjer til at skabe mere trivsel og nærvær i dit liv?
– blive klogere på hvad personlige grænser er og hvorfor det er så vigtigt at kunne sætte dem?
– være en del af et støttende fællesskab, som går vejen mod mere egenomsorg sammen med dig?
– skabe mere frihed i din krop og dermed dit liv?
– skabe mere forbindelse til dig selv, din krop og dit hjerte?
——- ❊ ——-
Dagen bliver fyldt med forskellige spændende øvelser, oplæg og bevægelse, som alle kan være med til. Alt sammen i en form, så du kan tage det med hjem og bruge med det samme.
Der vil være drikke og snacks i pauserne i løbet af dagen og til frokost serverer vi en lækker og nærende vegetarisk ret.
——- ❊ ——-
– Tidspunkt: Lørdag den 29/10 kl 10-16.
– Pris: 800 kr
– Early-bird: 650 kr (ved tilmelding senest den 21/10).
– Sted: Terapitorvet, Torvet 4B st., Rudkøbing.
– Mad: Snacks, drikke og lækker frokost er inkluderet i prisen.
– Antal pladser: 12
– Medbring gerne en notesbog, behageligt tøj og noget at skrive med.
Tilmelding og spørgsmål: til Freja på mail freja@terapitorvet.dk
——- ❊ ——-
Om Tippe og Freja
Tippe er uddannet Holistisk energiterapeut og mentor hos Katrine Birk med fokus på sindets og kroppens indvirken på hinanden. Det kropsterapeutiske arbejde går primært ud på at forstå de budskaber, som kroppen giver udtryk for. For at nå dertil må man i kontakt med sin kerne, mærke efter med hjertet og lytte kærligt efter.
Tippe er derudover uddannet yogalærer og friskolelærer.
“Jeg oplever flow i mit liv, når jeg giver mig tid og lytter til mit hjerte i fuld tillid. Når det lykkes for mig, behøver min krop ikke at skrige højt, og mit liv føles meget lettere.” – Tippe
Freja er uddannet Familierådgiver hos Blackbird Institute med fokus på relationer. Både relationer til mennesker omkring os – og i mindst lige så høj grad relationen til os selv. Derudover er Freja igang med et årsforløb i restorativ yoga, kvindevisdom og selvomsorg.
“Efter jeg blev mor for snart 7 år siden, har jeg virkelig forstået vigtigheden af at passe godt på mig selv. Når jeg får mærket og handlet på mine behov, trives alle omkring mig meget bedre – inklusiv mig selv”. – Freja
Vi glæder os til en dag i egenomsorgens tegn.
Kærligst, Freja og Tippe