Karina Bregendahl-Rafn

Jeg hedder Karina Bregendahl-Rafn

Autoriseret Psykolog

Jeg er 57 år og bosiddende på Langeland gennem 30 år. Jeg elsker at bo langt fra alfarvej, men tæt på havet og naturen, da jeg oplever, at begge dele healer min sjæl og mit hjerte.
Jeg har taget beslutningen om at mit arbejdsliv gerne må afspejle disse valg og håber, at du som klient vil kunne nyde godt af klinikkens beliggenhed – i hjertet af Rudkøbing, hvor kilometervis af Danmarks smukkeste kystlinje strækker sig i alle retninger.

Jeg er uddannet fra SDU i 2016.

Jeg har arbejdet på Svendborg Sygehus’ Neurorehabilitering med mennesker med senhjerneskade – både ift. at leve med handicap, smerter og personlighedsændringer. Arbejdet med de pårørende var også en del af dette arbejde.

Jeg har været i børne- og ungepsykiatrien, hvor jeg har arbejdet med udredning af neurologiske lidelser som ADHD og autisme, samt i voksen psykiatrien, hvor jeg især har arbejdet med udredning og behandling af personlighedsforstyrrelser.

Jeg har arbejdet tæt sammen med pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) gennem ansættelse i en projektstilling. Herfra har jeg opnået indsigt i kommunernes muligheder for at hjælpe familier og børn på tværs af skole og hjem, og de tiltag der kan lette et udfordret familieliv.

Jeg har senest arbejdet et år i Grønland i Studenterrådgivningen, der tilbyder gratis terapi til alle studerende. Gennem dette arbejde har jeg arbejdet med traumer relateret til overgreb, vold, selvmord og svære familierelationer.

Jeg har videreuddannet mig inden for hypnose og EMDR.