Louisa Allen Norsfelt
Norsfelt Terapi – METAsundhed og Traumeterapi

Mit navn er Louisa Allen Norsfelt, jeg er gift med med min mand Martin på 8. år, og sammen har vi fået æren af at tage os af vores to børn og største læremestre i livet. Sammen er vi ved at skabe os det liv, vi drømmer om på Langeland.
Tak, fordi du er her. Og tak, fordi du tager dig tiden til at læse om mig. Det er en stor beslutning og modigt valg at gå i terapi. Og jeg tror på, at et godt terapiforløb skabes, når du har tillid til din terapeut. Derfor er dette skriv ‘Om mig’ lidt længere end normalt; for hvordan skal du kunne skabe tillid til mig, hvis du ikke ved, hvem jeg er?
Sammen med mine tre kolleger er jeg medstifter af Terapitorvet. Jeg er uddannet terapeut ved Mygind Institute, og mit fokusområde er traumeforløsning gennem Metasundhed, bevægelse og samtaleterapi. Disse tager afsæt i den kropsorienterede og eksistentielle gestalt psykoterapi.
Vores kroppe afspejler meget mere end blot det, øjet ser. Den er en refleksion af det, vi dybest set mener om os selv, vores overbevisninger og vores inderste følelser. Disse påvirker dig og afspejles i dit liv og i din krop. Kroppen kan udtrykke og advare om ubalancer, bl.a. ved overvægt, sygdomme, smerter og andre former for ubehag.
Det er et af mine største ønsker, at vi alle lærer at se årsagssammenhængen; at vi som medmennesker ser hinandens og især vores egen smerte, frem for adfærden smerten frembringer. Når vi får øje på smerten frem for adfærden, bliver vi i stand til at kommunikere fra et autentisk, omsorgsfuldt og kærligt sted.
Uforløste traumer, store som små, medvirker til et gentagelsesmønster i dit liv. Det kan være adfærd eller samme type problematikker i relationer til andre. Nogle eksempler på dette kunne være:
-
stressfyldte relationer
-
overdrevet kontrol
-
fysiske symptomer
-
lavt selvværd
-
depressioner
-
overspisning
-
manglende glæde
Traumer er ikke så nemme at få øje på, da de er lagret dybt i vores underbevidsthed. Og da underbevidstheden står for 80% af de beslutninger vi tager, kan vi som mennesker med en bevidst adfærdsændring og viljestyrke rykke os i den rigtige retning, og før eller siden vil vi igen stå i de samme problematikker, hvis vi ikke ændrer os på et dybere niveau.
Gennem traumeterapi vil du opleve forløsninger, som grundlæggende gør dig mere robust og balanceret.
For mange kan alene ordet ‘traume’ virke voldsomt og få en til at tro, at forløbet vil blive langvarigt. Da jeg arbejder med forbindelsen mellem krop og psyke, er det ikke nødvendigt at trævle op i din livshistorie for at komme ind til kernen af din udfordring. Derfor vil du også opleve et hurtigt og effektivt terapiforløb.
Når traumer forløses vil du opleve, at:
– skader heler hurtigere
-opløsning af kroniske tilstande
– kende egne styrker og svagheder bedre
– blive bedre til at indgå i relationer
– få større forståelse for sammenhængen mellem din krop og din psyke
– blive fri for tvangslignende tanker og anden uønsket støj og tankemylder i hovedet
– få mere ro og indre styrke
I METAsundhed arbejder jeg med forbindelsen mellem krop og psyke. Det fascinerer mig gang på gang, hvor intelligent kroppen er, og hvordan den udtrykker sig gennem fysiske symptomer. Det er netop denne forbindelse, hvor kroppens fysisk følte fornemmelse og smerte er et udtryk for et følelsesmæssigt traume, jeg arbejder med gennem Metasundhed. Ved at forløse traumer vil du opnå en følelsesmæssig adfærdsændring og fysisk smertelindring.
Du kan læse mere om mig, og hvad jeg tilbyder på min hjemmeside: www.norsfeltterapi.dk
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at få noget uddybet på telefon 30 14 34 23
Kærligst, Louisa
Medlem af FaDP (forening af danske psykoterapeuter)
Medlem af MetaSundhed Danmark (forening af metasundhedsterapeuter)